Årsag til et klimaregnskab

På baggrund af Parisaftalen og CSRD-direktivet, øges fokus på udledning i virksomhedernes værdikæder i de kommende år.

For WALLTEC betyder det, at vi, for at blive taget i betragtning som leverandør skal dokumentere udledningen i Scope 1, 2 og 3. Med andre ord skal vi på baggrund af data kunne se hvor vi skal mindske CO₂-udslip i vores værdikæde.

Efter grundig oplæring, har vi lavet et vejledende klimaregnskab i Erhvervsstyrelsens værktøj Klimakompasset.

Klimaregnskabet er starten på en proces vi gentager årligt.

 

Konklusion

Det er vigtigt at understrege, at Klimakompasset er et værktøj, der giver et vejledende resultat - IKKE et endeligt. Værktøjet er dog stadig af så god kvalitet, at det giver os en 
solid retning. Resultaterne fra Klimakompasset peger på, at:

  • Vi har en lille udledning i Scope 1, som er de udledninger, vi selv står for
    - eksempelvis benzinforbrug på vores biler.
  • Vi udleder, ligesom alle andre, mest i Scope 3, som omfatter de forhold, vi ikke selv kontrollerer. Det er leverandørers udslip i produktionen af de produkter, de leverer til os. Det er vi naturligvis ikke herre over, men øvelsen har været at undersøge, hvad deres ca. udledning er.

Tiltag
Vi har fokus på at forstå og reducere udledningen i Scope 3.

Et konkret tiltag er løbende at udskifte bilparken til eldrevne frem for fossildrevne køretøjer.
Vi skal løbende undersøge, om vores produkt kan produceres og transporteres med 
mindre udledning. Dette har vi en løbende dialog om med vores leverandører.